Lego er gamle kendinge i den sammenhæng. De havde en fin stand med deres nye EV3 Mindstorms robot, hvor man kunne prøve kræfter med udfordringerne i en tidligere Robolab-konkurrence. Programmeringen af robotterne foregår i et meget intuitivt program, der minder om Scratch. Det fungerer som det skal. Der er mange forskellige sensorer til input og kraftige motorer til at få robotterne til at bevæge sig. Det er kun din fantasi der sætter grænsen for, hvad du kan lave med dette. Stadig det bedste bud på robotteknologi til skolebrug.
Et andet bud på robotprogrammering kommer fra Kina. Jeg har desværre ikke fået et billede af producentens navn. Her kan man få nogle faste samlesæt af robotter med forskellige egenskaber og også nogle legolignende klodser, hvor man kan bygge mere frit.
Ingen af robotterne var i funktion og folkene i standen var ikke glade for, at vi pillede for meget ved dem. Programmeringen foregår ved at man kører nogle magnetkort gennem en scanner som overfører programmet til robotten. Ingen mulighed for selvstændig programmering.
Det sidste billede jeg vil vise er et eksempel på hvordan man kan bruge Raspberry Pi til at kontrollere en Robot. (følg i øvrigt linket for at se mere om Raspberry Pi'en på Bett) Drengene her er fra Oxford Cambridge University. De har bygget en bil af et robotkit og bygget en Raspberry Pi ind i den. De styrer bilen med piletasterne på et trådløst keyboard. Enkelt og funktionelt, men hvordan får man lige hjulene til at dreje den rigtige vej? En rigtig god udfordring for elever i de store klasser. Jeg ville egentligt gerne have brugt noget mere tid sammen med de her drenge, - de virkede nærmest forelskede i deres lille Pi og de havde noget at byde på.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar